Forest Bathing – Et “Breathing Room”
På The Note skal du kunne trække vejret.
Og det er derfor, vi har levende planter i alle rum, hele hotellet er designet til at indbyde til nærvær og afslapning – og det er derfor, vi har taget det rum med den allerbedste udsigt og forvandlet det til et “Breathing Room”, som vi kalder Forest Bathing.
Her inviterer de mange planter, den storslåede udsigt, de komfortable møbler og den kildrende lyd af vandet dig til at slappe af og trække vejret – hvad enten det er gennem meditation, ved at læse i en bog eller ved at lytte til en podcast.
Rummet er åbent for alle gæster, uanset hvilket værelse du har booket. For alle har brug for – og fortjener – en pause og et øjebliks ro.
Vi tror på, at dette rum giver vores gæster noget ekstra – noget helt særligt. Og måske vil det endda inspirere dig til at skabe dit eget “Breathing Room” – eller blot et lille hjørne – derhjemme.
Du finder vores “Breathing Room” på 5. sal for enden af gangen. Det er altid åbent – bare brug din værelsesnøgle.
Hvad er “Forest Bathing”?
“Forest Bathing” (på dansk “skovbadning”) er idéen om, at en gåtur i skoven eller anden natur kan have en helende effekt på mennesker. Når vi er i naturen og mærker den, bliver vi mere nærværende, og det fungerer som en form for terapi for os. Det står i kontrast til vores travle, teknologifyldte liv i byerne.